Ejby Skole sikrer et sundt
og energieffektivt indeklima
Fakta om projektet
-
Løsninger
VAV-ventilationsaggregat, CO2-styring, tekstilindblæsning, brand- og røgsikring.
-
Renoveringsarbejde
Udskiftning af lofter, murerreparationer, malerarbejde og brandsikring af teknikrum
-
Tidsplan
Projektet blev udført og afsluttet på 12 uger i sommeren 2024
-
Bygherre
Køge Kommune
-
Entrepriseform
Hovedentreprise
-
Rådgiver
NRGi Rådgivning
-
Bygning
Vestfløjen af Ejby Skole
-
Hovedluftmængde
12.000 m³/h
Projekt - Ejby Skole
Som en del af Køge Kommunes indsats for at modernisere kommunens skolebygninger har Ejby Skole fået udført en omfattende renovering af deres ventilationssystem i skolens vestfløj.
Opgaven blev udført som en hovedentreprise, hvor vi stod for hele projektets koordinering og udførelse i tæt samarbejde med rådgiveren, NRGi Rådgivning.
Målet var at skabe et optimalt indeklima for både elever og lærere, samtidig med at der blev sikret en energieffektiv drift, der lever op til de nyeste standarder.

Opgradering af ventilation og indeklima
Projektet omfattede både demontering af det eksisterende ventilationssystem og installation af et moderne anlæg med VAV-styring og CO2-styret ventilation. Det nye system leverer præcis luftmængde til de enkelte rum baseret på behov og sikrer dermed både et sundt miljø og lavt energiforbrug. Udover installationen af ventilation blev der også udført omlægning af varmerør for at integrere systemerne.
- Er korrekt dimensioneret ift. boligens arkitektur og indretning
- Giver et stabilt, sundt og behageligt indeklima
- Forebygger fugt og luftgener
- Har lave driftsomkostninger
- Er energioptimeret
- Er støjsvagt og pladsbesparende
Vi leverer og monterer med andre ord ventilationsløsninger, der imødekommer alle gældende myndighedskrav. Det skaber sunde hjem med ren luft, som skåner beboerne for skadelige partikler, fugt og allergifremkaldende stoffer.
Løsning
Der blev etableret ventilationskanaler i 13 klasselokaler samt i fællesrum, toiletter, depoter og gange. Indblæsningen blev udført i tekstil, hvilket sikrer en jævn og støjsvag luftfordeling, samtidig med at det bidrager til rummenes akustiske komfort.
Det hele blev nøje tilpasset bygningens eksisterende struktur og krav til akustik. Systemet blev afsluttet med en grundig indregulering for at sikre, at anlægget leverer den forventede ydelse.
Som en del af projektet blev teknikrummet brandsikret og forsynet med brandspjæld i ventilationssystemet for at leve op til gældende sikkerhedskrav. De eksisterende lofter blev udskiftet med nye akustiske lofter, og vægge blev genopbygget, repareret og malet for at sikre et flot og funktionelt resultat.
Projektet blev gennemført i skolens sommerferie for at minimere forstyrrelser, og resultatet leverer en markant forbedring af indeklimaet med optimal luftkvalitet, temperaturstyring og et lydsvagt miljø, der fremmer trivsel og læring.





Vores referencer












Energioptimering af ventilationsanlæg
Få en energioptimering af din ventilation, og spar op til 50 % på elregningen. Med en energioptimering opnår du en klimavenlig ventilation i din virksomhed, ligesom du sparer både energi og penge. Det vil du kunne mærke meget hurtigt på elregningen.