Økonomiske besparelser
Efter beløbet på selve varmeanlægget har tjent sig ind efter et par år, vil du opleve konstante besparelser på din varmeregning.
Bedre indeklima
En af de største årsager til, at folk investerer i ventilation med varmegenvinding er, at det forbedrer indeklimaet.
Ved konstant at ventilere luften i boligen, sikrer du, at luften i dit hjem ikke ophobes med støvpartikler, allergener, husstøvmider, dampe fra kemikalier og pollen – alt sammen stoffer, der kan være sundhedsskadelige.
Minimeret risiko for fugtskader og skimmelsvamp
Ved at have konstant udluftning i dit hjem, minimerer du risikoen for, at der opstår fugt og andre følgegener, som skimmelsvamp.
Fugt i boliger kan skabes, hvis vi ikke lufter ud hver dag, da bare mange af vores daglige aktiviteter som madlavning og brusebade – ja selv vores udånding – danner grobund for fugtdannelse.
Udover den konstante udluftning, er det også væsentligt, at temperaturen i de forskellige rum i boligen er nogenlunde ens. Varmen fra ét rum kan netop kondensere på overflader, der er kolde, i et koldt rum.
Da et ventilationsvarmeanlæg både står for udluftning og stabil varme i alle rum, kan du minimere risikoen for både fugt og skimmelsvamp.
Lavere udledning af Co2
Ventilation med varmegenvinding har lavere Co2-udledning end mange andre opvarmningsformer. Læs mere om udledningen af co2 i forbindelse med anlægget lige her.
Boligværdien stiger
At anskaffe sig ventilation til sin bolig kan med rette ses som en investering. Går du med tanker om, at din bolig en gang skal sælges videre, kan montering af anlægget øge værdien af boligen.
Læs også: Genvindingsanlæg