Dårligt indeklima
Mange af os lever til daglig i et dårligt indeklima i enten vores hjem, eller på arbejdspladsen.
Da vi bruger omkring 90 % af vores liv inden døre, er det lidt mere end bare “ærgerligt”, hvis indeklimaet ikke er sundt. Det kan både være sundhedsskadeligt på den korte og den lange bane.
Symptomer på et dårligt indeklima
Er du i tvivl, om du har problemer med indeklimaet?
Du kan tjekke, om dit indeklima er dårligt, ved at stille dig selv disse spørgsmål:
- Lugter dine rum Indelukket eller “fugtigt”?
- Er der mørke plamager rundt om dine vinduer?
- Er der sorte, grå eller brune lodne belægninger på dine vægge eller i loftet?
- Har du ofte irritabel næse, hals og ører?
Det er også vigtigt, du overvejer, om du oplever andre gener.
De typiske gener, du kan opleve grundet et dårligt indeklima er:
- hovedpine og sløvhed
- svimmelhed
- eksem og irriteret hud
- kløen i øre, næse og hals
- allergisymptomer og astma-gener
- ondt i nakke og ryg
LÆS OGSÅ: Ventilationsanlæg
8 typiske årsager til et dårligt indeklima
Støv ophobet i hjemmet
Støvpartikler ophobes let hver eneste dag. Støv er netop en blanding af partikler fra vores hudceller og hår – og herudover fra madlavning og rygning.
Gasser fra møbler, elektronik, bilos og madlavning
Både møbler og elektronik udskiller gasser, der forurener et indeklima. Særligt nye møbler kan udskille kemiske, hormonforstyrrende stoffer, fordi de bl.a. kan være tilsat flammehæmmere. Samtidig afgiver madlavning, som både bagning og stegning, et væld af partikler.
Fugt fra bade og vådt vasketøj
Når du hænger dit vasketøj til tørre indenfor, vil vandet fra tøjet hænge i luften, og fugten kan sætte sig i både møbler, vægge og vinduer. Det samme gør dampen, når du har været i bad. Fugt er både til skade for dit helbred og bygningens – og derfor skal alle sejl sættes ind, hvis dit indeklima har for høj luftfugtighed.
For høj varme
Hvis der er høje temperaturer i din bolig eller på din arbejdsplads, og lokalerne samtidig har svært ved at afgive varme, kan det gå ud over indeklimaet. Generelt plejer vi at anbefale, at indetemperaturen skal ligge på mellem 20 og 22 grader. Læs mere her om Arbejdstilsynets vejledning om et godt indeklima.
Kemikalier fra skrappe rengøringsmidler
Mange rengøringsmidler indeholder stadig sundhedsskadelige stoffer, som tensider, optisk hvidt og klor.
Gasser fra maling og byggematerialer
I nybyggeri kan dit indeklima i en periode generes af gasser fra maling og byggematerialer. Det forsvinder dog med tiden.
Allergifremkaldende stoffer fra pollen og husdyr
Selvom du ikke er allergiker, kan stoffer fra både pollen og husdyr ophobe sig i dit hjem, og øge risikoen for, at du udvikler allergi.
Tobaksrøg
Bliver der røget inde i et hjem, forværres indeklimaet naturligvis, idet de skadelige stoffer fra rygningen florerer i luften.
Brug for rådgivning om ventilation til hjem eller arbejdsplads? Kontakt os på 7174 7473 eller send en besked lige her.
Hvad kan du selv gøre? – 6 gode råd til et bedre indeklima
Invester i ordentlig ventilation
Det er sjældent nok med en emhætte i køkkenet og udsugning i badeværelset. Resten af dit hjem – eller arbejdsplads – har også brug for frisk og ren luft. Derfor anbefaler vi i A2vent i de fleste tilfælde professionelle ventilationsanlæg.
Har du fået vandskade eller fugtskade, så få det fikset med det samme
Både vand- og fugtskader kan have alvorlige konsekvenser for indeklimaet. Sådanne skader danner bl.a. et gunstigt miljø for vækst af skimmelsvamp og mug. Derfor er det alfa og omega, at du så snart, du har opdaget en skade, får den fikset.
Hæng vasketøj til tørre udenfor
For at undgå at din bolig fyldes med fugt, er det vigtigt, at du enten tørrer dit tøj i en tørretumbler, eller hænger det til tørre udenfor.
Hav samme temperatur i alle rum
Hvis der er stor temperaturforskel i dine rum, vil varmen fra det ene rum lægge sig som kondens på overflader i de rum, der er koldere. Den bedste løsning på den udfordring, er at installere ventilation med varmegenvinding.
Gør rent jævnligt – med skånsomme rengøringsmidler
Løbende rengøring af din bolig og arbejdsplads spiller en stor rolle for sundheden af dit indeklima. En hyppig årsag til et dårligt indeklima er manglende grundig rengøring.
“Duns” de nye møbler af
For at mindske gasserne fra dine nye møbler, kan du de første par uger stille dem i et rum, du ikke bruger så ofte og samtidig lufte ud. På den måde får du “dunset” møblerne af.
Brug rengøringsmidler, der er miljømærkede
Bruger du rengøringsmidler, der er miljømærkede, sikrer du, at du ikke forurener dit indeklima med sundhedsskadelige stoffer. Læs mere om miljø- og fødevareministeriets tips om rengøringsmidler.
Læs mere om udsugning her.
Vi leverer blandt andet ventilationsanlæg til følgende brancher
Er din branche ikke på listen? Så kontakt os, og lad os tage en snak. Se en oversigt over de brancher, vi kan levere ventilationsanlæg til her, eller læs mere om service af ventilation her. Vi ser frem til at levere en løsning, der passer til din branche og dit behov
Bolig
Læs mere
Butiksventilation
Læs mere
Industriventilation
Læs mere
Kontor
Læs mere
Institutioner og skoler
Læs mere
Sportsfaciliteter
Læs mere
Køkkenventilation
Læs mere
Værksteder
Læs mere
Få et uforpligtende tilbud
Kontakt os